Mange tror, at det bare handler om at installere flere elementer eller hæve temperaturen, når en stor bygning føles kold. I virkeligheden er problemet meget mere kompliceret end som så.
Kirker, slotte, herregårde, sognegårde, museer og andre bygninger med højt til loftet er blandt de vanskeligste miljøer at opvarme. Trods høje energiomkostninger finder mange besøgende det stadig koldt og trækfuldt.
Problemet er, at traditionelle varmesystemer ofte forsøger at opvarme hele luftvolumenet i bygningen. Jo højere loftshøjden er, desto mere energi kræves der, og desto større er varmetabet.
Det er også derfor, at flere og flere ejendomsejere, menigheder og virksomheder vælger at tænke på en helt anden måde.
Stor kirke med høje hvælvinger, hvor folk sidder i kirkebænkene, mens varmen samler sig højt oppe under loftet.
Varm luft stiger altid op
Fysikken er enkel: varm luft stiger op.
I et almindeligt hus med normal loftshøjde fungerer dette ofte ret godt. I en kirke med ti eller femten meter til loftet bliver situationen en helt anden.
Når traditionelle varmesystemer opvarmer luften, stiger den varme luft op mod loftet, hvor den er til meget ringe gavn for personer i gulvhøjde.
Resultatet er, at der bruges store mængder energi på at opvarme luft, som ingen reelt har gavn af.
Jo højere loftshøjden er, desto større er problemet.
Mange ældre bygninger blev bygget længe før nutidens energipriser og moderne varmesystemer.
Kirker, slotte og palæer blev designet til at imponere med store åbne rum, højt til loftet og smuk arkitektur.
Det, der gør bygningerne fantastiske at bo i, gør dem også vanskelige at opvarme.
Når luftmængden bliver stor, stiger energibehovet dramatisk, mens komforten ofte forringes.
Det er ikke ualmindeligt, at temperaturen ved loftet er flere grader højere end nede ved gulvet, hvor folk bor.
Derfor føles det koldt, selvom energiomkostningerne er høje.
En almindelig fejl er at fokusere på lufttemperaturen.
Mennesker oplever ikke varme udelukkende gennem luften. Vægge, gulve, møbler og omgivende overflader påvirker komforten lige så meget.
I mange ældre bygninger er gulve, vægge og stenoverflader kolde det meste af året. Dette kan gøre det køligt, selvom varmesystemet kører på fuld kapacitet.
Dette er en af grundene til, at mange kirker og større lokaler føles kolde, selv når energiforbruget er højt.
Punktopvarmning er ofte smartere end opvarmning af hele bygningen
De fleste kirker er ikke i brug døgnet rundt.
Det samme gælder for mange slotte, sognehuse, museer og større samlingssteder.
Lokalerne bruges til:
Tjenester
Koncerter
Bryllup
Begravelser
Konferencer
Udstillinger
Tilfælde
Det er derfor både dyrt og ineffektivt at holde hele bygningen opvarmet hele tiden.
I mange tilfælde er det meget smartere at skabe komfort der, hvor folk rent faktisk opholder sig, i stedet for at opvarme hele luftmængden.
Hvorfor infrarød opvarmning fungerer så godt i store bygninger
Infrarød opvarmning fungerer anderledes end traditionelle varmesystemer.
I stedet for at opvarme luften, opvarmes mennesker, bænke, gulve, vægge og andre overflader direkte.
Det betyder, at varmen ender der, hvor den er nyttig, i stedet for at samle sig under loftet.
Mange oplever derfor større komfort, selvom lufttemperaturen er lavere.
For bygninger med høje loftshøjder kan forskellen være betydelig.
Mørk varmelegeme monteret højt oppe i en kirke eller historisk bygning, hvor varmen rettes mod besøgende i stedet for op til loftet.
Dark Heater er udviklet til miljøer, hvor komfort er vigtig
En af grundene til, at Dark Heater er blevet populær i kirker, slotte og større lokaler, er, at den kombinerer høj komfort med diskret design.
I modsætning til mange traditionelle terrassevarmere udsender Dark Heater ikke en stærk orange eller rød glød.
Den er helt sort, selv under drift, og passer derfor naturligt ind i miljøer, hvor arkitektur og æstetik er vigtige.
Derudover kan den monteres højt oppe på vægge eller i nedhængte lofter, hvor den ikke forstyrrer driften.
Kulturelle og historiske bygninger har særlige krav
Mange ældre bygninger kan ikke genopbygges på nogen måde.
Kirker, slotte og kulturhistoriske ejendomme har ofte restriktioner, når det kommer til installation af nye varmesystemer.
Store radiatorer, omfattende rørledninger og synlige installationer er sjældent ønskelige.
Derfor værdsættes løsninger, der kan installeres diskret og samtidig giver høj komfort for besøgende og personale.
Derfor vælger flere og flere Infracenter
Siden 2014 har Infracenter hjulpet kunder med at skabe komfortable miljøer med infrarød opvarmning.
Vi arbejder dagligt med miljøer, hvor traditionelle varmesystemer har svært ved at levere den komfort, som folk forventer.
Dark Heater bruges i dag i alt fra kirker og menighedshuse til restauranter, yogastudier, entréer, slotte og andre større lokaler, hvor høje loftshøjder stiller særlige krav til opvarmning.
Når varmen ender der, hvor folk rent faktisk opholder sig, i stedet for oppe på taget, skabes der en helt anden komfortoplevelse.
Historisk palæ- eller slotsmiljø, hvor Dark Heater er integreret diskret uden at påvirke bygningens karakter.
Ofte stillede spørgsmål
Hvorfor er kirker så svære at opvarme?
Højt til loftet, store luftmængder og kolde byggematerialer betyder, at traditionelle varmesystemer ofte har lav effektivitet.
Er infrarød opvarmning egnet til kirker?
Ja. Infrarød opvarmning opvarmer mennesker og overflader direkte i stedet for blot at opvarme luften, hvilket gør teknologien meget velegnet i bygninger med højt til loftet.
Er Dark Heater egnet i kulturarvsbygninger?
Ja. Det diskrete design og muligheden for at montere varmelegemet højt op gør det velegnet i mange kulturelle og historiske miljøer.
Fungerer det samme princip på slotte og herregårde?
Absolut. Slotte, herregårde og andre større bygninger har ofte de samme udfordringer som kirker, når det kommer til opvarmning.
Producerer den mørke varmelegeme synligt lys?
Nej. Mørkevarmeren er helt sort, selv under drift, og udsender ikke nogen forstyrrende rød eller orange glød.